En af de to mindesten i Gallehus, der symboliserer hvor de to Guldhorn blev fundet. 

En af de to mindesten i Gallehus, der symboliserer hvor de to Guldhorn blev fundet. 

Højer Mølle- og Marskmuseum, Schackenborg, grænseovergangen
v. Rudbøl, samt Guldhornene


Dagsturen går til det sydvestligste hjørne af Danmark, hvor vi i marsklandskabet med digerne finder en storslået og barsk natur. For at lære området rigtig godt at kende, starter vi med at besøge Højer Mølle- og Marskmuseum. Dette indeholder modeller af den gamle og nye Højer Sluse, samt plancher, der fortæller om marsken og kogene. I bunden af møllen findes udstillingen “Både og bådfolk i marsken”. Ved hjælp af gamle fotos og genstande belyses livet langs Vidåen. Den gamle mølle er i sig selv et besøg værd. Herefter går turen ud i marsklandet. Vi besøger Vidåslusen og grænsebyen Rudbøl, hvor vi kigger nærmere på grænsestenen.
På vejen østpå besøger vi den smukke gamle landsby Møgeltønder, hvor Slotsgade med huse fra 1700-tallet fører til Schackenborg Slot.  Vi kan også holde pause ved stenen i Gallehus, hvor Kristine Svendsdatter i 1639 fandt det første guldhorn. 


Turens varighed er på ca. 7 timer. 
Alternativer i området:
• Nolde-Museet
• Rømø