Bunkerne i SkanderborgBEMÆRK: Alle vores dagsture er kun som inspiration til foreninger/større grupper og arrangeres på forespørgsel. Det er således ikke muligt at tilmelde sig som privatpersoner.

Bunkerne i Skanderborg

BEMÆRK: Alle vores dagsture er kun som inspiration til foreninger/større grupper og arrangeres på forespørgsel. Det er således ikke muligt at tilmelde sig som privatpersoner.

Skanderborg

 

Vi starter dagen kl. 7.30 og kører direkte mod Dyrehaven i Skanderborg, hvor vi skal besøge Frihedsmuseet.

Frihedsmuseet fortæller historierne fra 2. verdenskrig og hvad kan være mere naturtro end at indrette et frihedsmuseum i 2 bunkere? Den ene bunker indeholder den danske side af krigen – modstandsbevægelsen mm. og den anden bunker fortæller historier fra tyskernes side. 

Vi får en rundvisning i museet og kommer således hele vejen rundt. Bagefter er der tid til at se nærmere på udstillingen på egen hånd.

Kl. 12.00 forlader vi Frihedsmuseet og kører til Låsby kro. Låsby kro og hotel ligger ca. 20 minutters kørsel fra museet. På kroen får vi serveret en 2-retters menu bestående af store karbonader med tilbehør og hjemmelavet frugtgrød med fløde til dessert.

Efter at alle har fået noget at spise kører vi til Sophiendal Gods som ligger 10 minutters kørsel fra kroen. På Sophiendal får vi en rundvisning og hører om godsets interessante historier, og slutter af med et glas vin, en øl eller en sodavand i vinkælderen.

Vi kører retur mod Als kl. 16.00 og inden vi kører retur sørger chaufføren for en kop kaffe samt bolle med smør ved bussen. Vi er tilbage på Als omkring kl. 18.30.

 

Incl. i prisen:

Al buskørsel

Entre samt rundvisning i Frihedsmuseet

2-retters menu på Låsby Kro

Rundvisning på Sophiendal Gods samt en genstand

En bolle med smør samt en kop kaffe