Slesvig Domkirke

Slesvig Domkirke

Gottorp slot, Vikingemuseet Hedeby og Slesvig Domkirke

Sydslesvig har helt tilbage fra 1920, hvor Slesvig blev delt og den nordlige halvdel stemte sig til Danmark, haft en særlig plads i den danske bevidsthed og hjerter.

Gottorp Slot er opført i den inderste vig af Slien. Det nuværende slot stammer fra tiden omkring 1700. I dag er Gottorp Slot museum med store samlinger fra hele Slesvig. Slotskirken bruges stadig til gudstjeneste af bl.a. den danske menig­hed. I forbindelse med museet på Gottorp findes i en sidefløj den berømte Nydambåd. Efter ophol­det på Gottorp Slot er der mulighed for at besøge Slesvigs centrum og den smukke domkirke.

Vi kører herefter lidt udenfor Slesvig, hvor vi besøger Vikingemuseet Hedeby. Hedeby var Danmarks ældste by. I vikingetiden (ca. 800-ca. 1050) var den Danmarks største by med flere tusinde indbyggere. Det danske riges sydgrænse gik ved Ejderen, ikke mange kilometer syd for Hedeby. I Vikingemuseet Hedeby fortælles i tekst og genstande om den gamle handelsby.

Der er bl.a. modeller af huse, skibe og klædedrag­ter. Ved samlingerne er de fleste af egnens rune­sten opstillet. I en af hallerne er skibsfundene sam­let, og et langskib bliver genopbygget i museet.

Turen kan ligeledes kombineres med et besøg ved voldene ved Dannevirke.

Turens varighed er på ca. 7 timer

Alternativer i området:

• Dannevirke

• Dannevirkegården

• Byrundtur i Slesvig